Pædagogiske overvejelser




I gruppen har vi talt om hvilke pædagogiske overvejelser vi har med vores projekt og hvad vi gerne vil opnå med det.


Det første spørgsmål vi har stillet os selv er; hvordan kan vi som pædagoger og en autoritær magt  komme ind på livet af disse unge som muligvis altid er blevet mødt med en negativ indstilling af pædagoger, lærere og andre autoritære personer i deres liv.

I nogle tilfælde er disse unge blevet stigmatiseret som afvigende individer af samfundet, som for eksempel kriminelle eller dovne. 
Som kommende pædagoger kan det være svært at se udover denne automatiseret stigmatisering, som kan have været forgået. I undervisningen på UCC er vi blevet præsenteret for nogle konkrete menneskesyn. Så når de unge bliver mødt med en negativ holdning, påtager de sig også den rolle i sidste ende.    


Igennem diskussion og egen erfaring på området, er vi kommet frem til at; unge er unge, nogle er godt stillet og andre er minde godt stillet. Om så nogle er udsatte unge er de stadig mennesker som alle andre, måske har de haft nogle andre levekår og måske ikke, men mennesker er de.

Efter dette blev afklaret kunne vi komme til sagen.
Hvordan kommer vi ind på livet af dem, skaber tillid og forhåbentligt en relation til disse unge?

Vi er kommet frem til et udgangspunkt: mød dem på deres plan eller i deres felt,  men hvor det er vores doxa der er den dominerende og sætter dagsordenen. Vi har forsøgt at gøre dette gennem et didaktisk forløb med graffiti, hvor der er fokus på både kommunikation, dannelse og læring.

Forløbet er skabt for at inspirere unge til at holde graffiti til de lovlige steder.

Til vores fernisering har vi for eksempel lave en pjece over nogle forskellige steder hvor det er lovligt at male, samt nogle af konsekvenserne ved at udføre det ulovligt, hvilket bliver understøttet af vores blog og kildehenvisninger.

Vi har udover overnævnte snakket om disse begreber.
  • Fællesskabsfølelse 
Udsatte unge har ligesom andre ung brug for en fællesskabsfølelse. Forskellen på de udsatte unge og de "normale" unge er, at det fælles tredje de samles omkring er forskelligt. De udsatte unge samles fx omkring graffiti, hvorimod andre unge samler sig omkring andre ting som fx fodbold, andre hobbyer, cafeer osv.
  • Moderne udtryksformer
Med moderne udtryksformer mener vi gadekunst. Vi mener, at det er et fantastisk alternativ til ulovlig graffiti. Der kan ses eksempler på moderne udtryksformer på vores blog under Street art billeder. Eksempler som dem vi har fundet frem til, synes vi, at de unge skulle udøve i stedet for at lave ulovlig graffiti som Det her.
det kan herefter nævnes at graffiti er en under genre til street art og ikke alt street art er lovligt.
  • Æstetik
Vi vil gerne hjælpe de unge graffiti malere med at vider udvikle deres æstetiske kompetencer. dette kan være med til at styrke den unges selvværd og selvtillid, og måske give mod til at videre udvikle den ulovlige graffiti til kunst.
Dette kan vi gøre ved at at støtte dem i deres interesse og  anerkendende deres lyst til at udtrykke sig gennem graffiti.

  • Etik
I ungdomsårene skal man lære at navigere gennem normer og regler. Det er vores job som fagpersoner at værre de unges vejledere og støtte dem i at lære hvad der er etisk korrekt og ukorrekt.
  • Empati
for at imødekomme de unge på bedst mulig måde skal vi være empatiske og kunne sætte os i deres sted.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------




Didaktik er en læringsmåde. 



Leg er normalt et ord som bliver kategoriseret hos små børn, men leg er meget mere end bare leg. Leg er også en indgangsvinkel til udvikling af både individet og af dets færdigheder både socialt og kreativt.
Graffiti er en kreativ proces som kan udføres både alene men også i fællesskab med andre.

I følge Malcolm Ross er leg en forudsætning for læring. Ross har lavet en læringsmodel hvori han siger, at den mest effektive måde at lære noget på, er gennem leg. 




 Læring er noget vi gør sammen.





Dannelse er en pædagogisk norm.
Begrebet henviser til ordet proces, gennem dannelse bliver mennesket formet som et kulturelt perspektiv med bestemte retninger og indhold af viden, færdigheder og holdninger hvilket formodes at være med til at forme personligheder i en ønskede retning. 
Gyldendals ordbog.









5 bud på dannelse: Ordentlig, Opdraget, Selvdiciplin, Læring, Social..


Vi er blevet undervist i forskellige former for læring som vi vil implicere. 
Der var tale om tre typer læring  empirisk, æstetisk og diskursiv.
Vi har bestræbt os på at få elementer fra alle tre indlærings former med i vores projekt.

Den empiriske del af projektet, kan betegnes som alle de fordomme eller viden/erfaringer vi har med os fra vores habitus.

Det æstetiske i vores projekt kommer til udtryk i den pjece vi producerer, samt det stykke street art, vi vil producere på en plade. Vores design på bloggen, hører også ind under det æstetiske.

I vores blog bliver den diskursive læringsmetode anvendt , det det er her vi går i dialog med vores brugere af bloggen. Vi svarer udfra viden som vi har indlært os via relevant analyse. Det er også i bloggen vi har beskrevet facts og fakta om emnet.









2 kommentarer:

Dorte Rosendahl Olesen sagde ...

kan I uddybe hvad didaktik er og hvilke didaktiske overvejelser I har gjort jer gennem jeres produktion?

Dorte Rosendahl Olesen sagde ...

Den empiriske læringsmåde er også den sansemæssige erkendelse I har opnået ved at tage ud og de på graffitti - oplevelsesdelen.
Og i øvrigt de sansemæssige erfaringer I har gjort jer i arbejdet med produktionens tilblivelse.